Et sidste unikt højdepunkt fra den sommer, som var, overskygger alt. Det mest perfekte punktum for karavaneturen på den mest utrolige sommerdag, lige før vi ramte julis midterakse og drog hjemover. Her er kun plads til superlativer, og jeg overdriver ikke. Karavanen havde fået vokseværk her til sidst: Alle, der følte, at de hørte til,… Læs mere Karavanevand nummer 5: Svøm langs kysten – til Blokhus
Forfatter: Franseska
Karavanevand nummer 4: Lagunevand
Vand er vand, vand skal afprøves. For alt vand er godt vand, indtil det modsatte er bevist. I disse dage er jeg tilbage i det forår og den sommer, som var. Indeni; dengang udenfor og i frisk luft hele døgnet, og naturligvis blev det sådan, mens jeg fulgte karavanen, at jeg, hvis jeg ellers kunne… Læs mere Karavanevand nummer 4: Lagunevand
Karavanevand nummer 3: Sumer is acumin in Lillebælt
Ud ad landevejen. Det er ren lykkefølelse, hver gang hestene sætter i gang på dagens færd. Vognen giver et ryk, kroppen følger forsinket med, og hjertet hopper forvildet en gang op i halsen over det held, det er at sidde lige præcis her. Snart falder roen over os, for den kan ikke andet, nu hvor… Læs mere Karavanevand nummer 3: Sumer is acumin in Lillebælt
Karavanevand nummer 2: Min overkvinde – iskvinden
I disse dage er jeg tilbage ved karavanens start ved Stege på Møn. Indeni; dengang udenfor og i frisk luft hele døgnet. Jeg ser på billeder fra turen, både dem, der passerer forbi på min fragmentariske hjernedisk, og dem, der befinder sig på min eksterne harddisk: Rawfiler, der stadig kan blive til noget seværdigt, og… Læs mere Karavanevand nummer 2: Min overkvinde – iskvinden
Karavanevand nummer 1: Med fødderne forrest
I disse dage er jeg tilbage i det forår og den sommer, som var. Indeni; dengang udenfor og i frisk luft hele døgnet, for det var faldet i min turban at følge en hestevognskaravane fra Møn til Blokhus. Den var to måneder undervejs, og selvom jeg ikke var med hele tiden, oplevede jeg det som… Læs mere Karavanevand nummer 1: Med fødderne forrest
Cocococorona…
Cocococorona…. Indtil videre er det lykkedes mig at undgå at nævne dig ved navn på min blog. Ligesom det indtil for en uge siden var lykkedes mig at undgå smitte. Indtil lige præcis i torsdags, som af en helt anden grund bliver en dag, vi sent glemmer, om nogensinde. Starten på noget, vi ikke ved,… Læs mere Cocococorona…
Kald det vinter…
Dagsregn og koksgrå morgener, musegrå dage, der udveksler subtile nuancer med de grå timer indeni. Vinter uden sne, vinter uden med. Indeni kan varmen kort blusse op, lige i det samme stikker en erantis sit lysende hoved frem, smil på læben og latter i brystet, men ude som inde opgiver ævred, da den vådeste februar… Læs mere Kald det vinter…
Stillehavets lokken
Jeg kom jo til at love at tage jer med til Stillehavet, så lad os se, om I følger med. Da jeg startede bloggen, var min idé, at den skulle handle om oplevelser med flere slags vand – ikke kun det kolde. At Stillehavets vældigt lune og meget saltholdige vand skulle dumpe ned i min… Læs mere Stillehavets lokken
Mit helle
Lang tid ingen skriv! Men nej, jeg er ikke holdt op med at morgenbade, heller ikke med at skrive. Mens andre sider af livet og ordene har taget min opmærksomhed, er der løbet meget vand i bugten og ud igen. Så meget, at man kunne gå ud i bølgerne direkte fra bænken i klitterne, da… Læs mere Mit helle
Naturen frem og tilbage
Daggryet kommer tidligere og tidligere, og det fornemmede vi jo nok, at det ville. I morges, som siden starten på dette skriv for længst er blevet i mandags, tippede solen op over kanten af kysten, tæt på Kalø, allerede ét minut før den lille viser ramte sekstallet. Og den havde fart på, solen. Og herfra… Læs mere Naturen frem og tilbage