Vandmeditation

Nogle gange – sådan cirka hver anden morgen – får jeg en idé om, at min vinterbadning skal være en meditativ oplevelse, skal være ren vandmeditation. Jeg drømmer om at slå tankemylderet helt fra, lukke øjnene og langsomt glide ud mod solopgangen. Og jeg kan kun give mig selv skylden for, at det så sjældent lykkes i mere end nogle få vidunderlige sekunder ad gangen. Heller ikke det er en konkurrence, ikke noget jeg skal præstere, men blot noget, jeg kunne efterstræbe, hvis jeg virkelig ville. Jeg tror, jeg vil. 

Se det for dig, mærk selv efter, hvordan det ville være. Overgiv dig helt til vandets favntag, luk af for forstyrrende tanker og lad være med at lytte til snakken på badebroen. Luk øjnene og synk ind i havets trygge favn, glid ud mod horisonten i lange jævne svømmetag. Vandet er naturligvis spejlblankt og solbeskinnet den morgen, vi her drømmer om. Du skubber blidt havets bløde krusninger frem foran dig og mærker solens stråler varme din pande og dine øjenlåg, mærker vandet kærtegne hele kroppen, op og ned ad arme og ben. Vandet glider ind mellem brysterne (virker bedst på kvinder…), ind mellem ballerne, strejfer alle nedre og øvre dele af din krop. Kun dit hoved stikker op, som var du en sæl før et nyt dyk. Sanselighed, overgivelse og frihed. I min drøm er der ingen brandmænd. Ingen havkajakker. Ingen roere fra ARA eller fra Risskov Roklub.

Du – og jeg – kan også vælge at træde vande, at flyde med toppen af tæerne strittende op foran dig eller at stå på sandbunden og lade vandets temperatur og bølgernes blide kærtegn nulstille dig. For mig vil det vigtigste være at lukke verden ude, at vende ryggen til andre badere, hvis der er nogen. Svømme lidt ud, hvor man ikke så godt kan høre dem, føle sig behageligt afskåret fra dem. Bare være til stede i vandet, fokusere på et roligt åndedræt, slappe af og mærke kroppens symbiose med vandet. Jeg har så absolut et ikke helt udfoldet udviklingspotentiale dér og vil gerne dele det med dig. Måske har du det selv.

Jeg afslutter mit drømmescenarium med at stå på badebroen i morgensolen, strække armene på alle leder og kanter og mærke vind og sol hive i min nøgne krop. Derefter lade skuldrene hænge, slappe helt af, med ansigtet opad og front mod solen. Den del af drømmen har jeg oftere virkeliggjort. Med mågeskrig fra oven og blide bølgers leg for neden.