Toppen, mor!

Siden jeg for nogle vintre siden ikke fik taget mig sammen til at prøve, har jeg drømt om igen at få muligheden. Nu er den her! Flere dage i træk har grødisen vugget ved stranden ved Bellevue og pakket sig sammen i strandkanten. Den hårde drive bliver større for hver dag og skal forceres, for at vi kan komme ud i den isnende grød. Slush ice. Au naturel. 

I søndags nåede jeg toppen! For mig det ultimative for en vinterbader. At lade sig overrisle med de småbitte isterninger, som sidder overalt på kroppen bagefter. Synke ned i dem, flyde i dem, lade sig drive med i de dovne bølger. En skøn følelse, men jeg ku´ godt mærke, at jeg ikke var helt afslappet. Også det kræver vist lidt tilvænning. 

”Nu har jeg nået toppen mor, brrrrhhh – hvor er her skidekoldt!”, lyder det fra min indre grammofon, langt inde i mindekassen, helt tilbage i 1974. Shu-Bi-Dua på en sommerdag i min barndoms have. Dengang hvor hverken det kolde hav eller Alpetoppene var inden for min sfæres rækkevidde.

Skidekoldt? Nej, egentlig ikke! Mest bagefter for fingre og fødder, fordi det samme dag blæste alt for mange pelikaner, stormmåger, skarver. Op til 10 forskellige fuglearter, tror jeg, og de fleste af dem langt fra tropiske. En chillfaktor der var til at tage og føle på. Hvis ellers der var nogen følesans tilbage. 

Det var svært at tage tøj på, indrømmet. Selvom dagens omklædningsrum var omme bag hybenbuskene, en anelse i læ for alle de kolde fugle. Vi måtte hjælpes lidt ad og forsikre hinanden om, at alle ekstremiteterne var, hvor de skulle være og i OK stand. Altså bortset fra et par blødende tæer fyldt med sand, for jeg havde skåret mig på isen, da jeg forcerede Alpetoppen. 

Næste gang bliver det med sko på! Et par gamle løbesko får en ny karriere. Og jeg medbringer en dunk helt almindeligt nogenlunde tempereret vand til at skylle noget af sandet af fødderne med, for det er det værste ved at klæde om i klitterne. Tro mig, sand er værre end sne, is og kulde tilsammen. Det kører rundt i ens sko i ugevis, og hver gang man tager et par nyvaskede strømper på, står der en sky af sand ud på gulvet, fordi man ikke fik tømt dem helt, før de røg til vask. Ris til egen rumpette, men det kan jo minimeres om ikke helt undgås med den her livsstil.

Det var toppen, mor! Jeg var høj hele dagen!