Trolden er ude af æsken

Ups! Ingen vej tilbage. Så nu får jeg trang til at lufte det, min fordums latinlærer kaldte en dobbelt ablativ, en absolut ablativ: Med billederne som godkendte – imaginis probatis – var der nu blot at vente på, at det blev søndag. (Pardon my latin…)

Fredag aften i eget gode selskab og lørdag i andres endnu bedre gik hurtigt. Der var istapper på badebroerne og en fotograf i waders lige fra morgenstunden. Varm eftermiddagsvintersol i en park med hybenmarmeladefyldte fastelavnspirogger og kaffe til. Rullede mig til sidst i sne på et garagetag til tonerne af solnedgangen og Birgittes klukkende latter. Tankerne havde knap nok tid til at kredse om det, der var på vej. Og allerede lørdag lige efter skumringen blev det søndag. JP søndag. Online. 

Undervejs havde han omsorgsfuldt spurgt, om det var OK. Med min nøgenhed på billederne. Hvilken pli at spørge igen efter billederne var taget og færdigredigeret. Svaret var stadig ja. For jeg står ved det. Står ved mig. Og denne han, det er fotojournalisten Casper Dalhoff, den ene af de to eneste fastansatte fotografer på Jyllands-Postens Århusafdeling nu om dage. Trange kår for fotografer og aviser. 

Selvfølgelig bader jeg uden en trævl. Også foran kameraet. Ellers var jeg jo ikke mig. Som en klog veninde siger: ”Det er en del af budskabet!” Og hun har ret. Vi har alle en krop, hvorfor for alt i verden skjule den? Vi kan altid finde noget at kritisere ved os selv, men sluk da for den stemme! Og vinterbadning med badetøj, som man både skal have af og på i kulden, giver ikke meget mening. Frihed er en stor en del af vinterbadning, og nøgenhed stimulerer følelsen af frihed!

Casper er cool, men ikke nogen vinterbader. En fotograf, der vil gå langt for at få det rigtige billede i kassen, så han kunne hurtigt se, at han var nødt til at smide sko og strømper og smøge de lange underhylere op for at få de rigtige vinkler. Klædt på til tur med en isbryder på Randers Fjord. Nu en lille my afklædt parat til at følge efter mig ud i vandet nede ved den tilisede Ahornbro for enden af Ahornvej. Tiliset som i utilgængelig eller i den grad på egen risiko. Der kom et par drenge, der turde gå på den, og som ville smadre de smukke istapper. Men det var senere. Vi er kun nået dertil, hvor Casper stod med sine bare fødder på strandens kolde sand og fik sne mellem tæerne. Lidt tøvende, men beslutsom. Så her kan vi godt stå et stykke tid og lade ham få lidt kolde tæer.

I mellemtiden var jeg blevet klar, som i helt afklædt. Som altid. Det er dog ikke normalt for mig at gøre det så tæt på en folkevandring i strandkanten. Jeg har ingen intention om at provokere og vil helst ikke støde nogen. Den dag måtte de kigge den anden vej. Og søndag måtte de skynde sig at bladre videre i deres avis, hvis de var ved at få kaffen i den gale hals. Generthed og blufærdighed ligger mig fjernt. Ikke at det altid har været sådan, men nu er det.

Igen var vandet så jävligt lavt, at det var sin sag at komme ned i det. Måtte næsten sidde på bunden. Flyde lidt ind under istapperne på broen. På det tidspunkt var Casper så grebet af sit gebet, at han dyppede kanten af sin vinterfrakke i havet. Han sendte mig op på broen for at skue ind mod Århus, mod solen. Med lukkede øjne; jeg ved godt, hvordan Århus ser ud.

Nu er trolden ude af æsken, billederne er i avisen og min krop eksponeret vidt og bredt. Ja, helt over til min mere blufærdige familie i Sydamerika. Og jeg er virkelig glad for det billede fra broen! Glad for at stå ved mig selv! For at give mit besyv med, for at gå forrest en lille stund til fordel for den naturlige krop, som vi alle har, hvis vi tør være den, vi er og den, vi er blevet med tiden. Det handler ikke om smukt eller grimt, men om at være! 

Det føles faktisk ret selvfølgeligt, og selvfølgeligheden bliver mere og mere selvfølgelig efterhånden som likesene tikker ind på min facebook-side. Og kommentarerne. Mange siger, jeg er modig. Tjo. Måske lidt, og så alligevel nej. Jeg er jo bare mig. Måske var den modigste den dag faktisk Casper. Han var jo nødt til at få et varmt brusebad hjemme i Ry, før han blev sig selv igen, den stakkel. Vi har en aftale, når vinterferien er ovre, og grødisen forhåbentlig hærger. Så skal jeg nok få ham med længere ud i vandet. 

PS: En af de bedste reaktioner gik på, om jeg nu var en af de hersens influencere? ”Jeps”, svarede jeg, ”billederne er taget i Dubai!”

PPS: Link til artiklen: https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/aarhus/ECE12760326/vinterbader-i-risskov-elsker-det-kolde-vand/?fbclid=IwAR34FV-vHUz0vkr3rMYGDzJGBz1bqZoebN-bE3_AODTDimcHs6VyMzY7AeI