Karavanevand nummer 1: Med fødderne forrest

I disse dage er jeg tilbage i det forår og den sommer, som var. Indeni; dengang udenfor og i frisk luft hele døgnet, for det var faldet i min turban at følge en hestevognskaravane fra Møn til Blokhus. Den var to måneder undervejs, og selvom jeg ikke var med hele tiden, oplevede jeg det som en intens rejse fra det ene højdepunkt til det andet, spækket med oplevelser – også hvad angår vand. Visioner fra Vandkanten hed projektet. Vi krydsede øer, sund og bælt og bevægede os tværs over Jyllands åer og bække, rundt om søer og fjorde og sprang i vandet, hvor det var muligt. Og hvor jeg normalt skriver meget ud fra mig selv, fordi det jo er mig, der bor inde i denne krop, var jeg nu del af et helt unikt fællesskab, der til alt held talte en del badenørder.

Livets hændelser opleves ikke altid kronologisk, når først de har lagt sig i hjernens kartotek, og derfor starter jeg med en jysk å, Vejle Å, som gav os nogle af de mest markant anderledes badeoplevelser på turen og det endda flere dage i træk. Vejle Å – eller Vejne Å, som nogen havde hørt en lokal udtale det. Det inspirerede til en del fjolleri – enner rettere sagt fjonneri, for vi snog over i el nettere uforståenig og galske særnig dianekt ved at bytte om på n og l. Sådan var karavanen. Leg og nye venskaber, samvær og fællesskaber iklædt latter og smil, der banede vejen for kulturmøder, ingen havde set komme, langt fra alfarvej lige ved siden af bondemandens mark.

Et stykke ude i Vejle Ådal løber åen forbi Miljøprojekt Haraldskær, hvor vi var udlogeret et par nætter i juni, og Danseteatret NordenFra viste deres forestilling ”Ud i vinden”. ”Ned i vandet” var til gengæld en forestilling, der kørte på repeat de dage nede ved åen. Uden tilskuere og oftest også uden badetøj, fuld af overraskelser og grin! Vandet kølede vores svedende sommerlegemer af, men i det øjeblik, dine tæer slap bunden, blev du revet med af strømmen, og forsøgte du at svømme opad åen, kom du ingen steder! Den slags kan jo blive en sport i sig selv: Masser af motion for ingen penge! 

Jeg så nogle unge glide af sted i en stor badering; de lod strøm være strøm og stoppede først, for længst ude af syne, ved en bro en kilometers penge nærmere fjorden. Det skulle prøves, et par gange. Med fødderne forrest og uden at røre en finger, styrede vi med rumpen i frit flyd og nåede broen, glidende forbi uforstyrrede fugle på reder, sværmende nymfer næsten som os selv, men med blå vinger og med det grønneste græs omkransende det blåeste vand. En fuldstændig magisk frihedsfølelse at være ét med vandet, ren væren i vandet.

Den sidste morgen, før vi drog videre vestpå, tog vi vandglade afsked med stedet med et fælles hop i åen og galoperede på bølgen, langt væk på få sekunder. 

Et alvorsord må kiles ind her, for de siger, at der altid er en slange i paradis: Leptospirose. Bader man i åer, hvor gnavere såsom rotter potentielt urinerer, og derefter får høj feber, bør man søge læge, da det kan være livstruende. Vi klarede frisag.

Tak til Miljøprojekt Haraldskær og Vejne Å. 

Tak til Gitte for at gøre denne tur til virkelighed. Elsket og savnet af os alle helt ud i evigheden.